
Victor var i sidste uge en sløj lille en. Snot, mange bæ-bleer, feber og rød numse og oven i hatten en vaccination, som slog ham helt ud. Og oven på alt dette har han så været i gæstepleje hos Eva, vores nabo.
Mor har haft sin første barn syg dag og far blev hjemme og gik til læge og klarede vaccination. Nu er Victor tilbage hos sin vante dagplejer "Marianne" og sikke glad han blev, da han blev afleveret her til morgen og ikke nok med det, da jeg hentede ham begyndte han at pive, fordi han ville blive og lege. Det er heldigvis altsammen godt, og Victor er ved at være sit gamle jeg igen. Og dog, i og med der er et par tænder mere og måske en lille dreng, der meget snart går selv uden at holde far eller mors hånd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar